Principal Consultant – Tender Management
JOBBESKRIVELSE
Har du solid erfaring med udbud? Stærke juridiske kompetencer og flair for at kombinere forretningsforståelse med teknologisk indsigt? Devoteam søger en erfaren Principal Consultant, som vil være med til at styrke og videreudvikle deres rådgivning inden for udbudsområdet med særligt fokus på IT.
Som Principal Consultant i Devoteams Sourcing og Vendor Management team får du mulighed for at arbejde tæt sammen med både offentlige og private kunder og tage ansvar for opgaver, der kombinerer udbudsret, forretningsrådgivning og digital forståelse. Du bliver en del af et ambitiøst team på 14 specialister, hvor faglig sparring, høj kvalitet og kundeværdi er omdrejningspunktet.
Rollen henvender sig til dig, der har indgående erfaring med udbudsprocesser og trives med at navigere i komplekse leverandørlandskaber og kontraktforhold. Du motiveres af at finde løsninger, der skaber værdi for kunden inden for lovgivningens rammer og organisationens behov.
Dine primære arbejds- og ansvarsområder vil typisk være:
- Rådgive kunder om udbudsret, strategier for offentlige anskaffelser og indkøb med fokus på IT.
- Udarbejde og gennemføre udbudsforløb fra behovsafdækning og markedsdialog til kontraktindgåelse og implementering.
- Forstå og omsætte kundens forretningsmæssige behov til udbud og kontrakter.
- Drive kundeprojekter og sikre høj kvalitet i både analyse, dokumentation og leverance.
- Deltage i udviklingen af Devoteams metoder og værktøjer inden for udbud og sourcing.
- Samarbejde tæt med kolleger i teamet og bidrage til et højt fagligt niveau.
ØNSKEDE KOMPETENCER OG ERFARING
Den ideelle kandidat forventes at have en videregående juridisk uddannelse, fx cand.jur. eller cand.merc.jur.
Vi forestiller os, at du har:
- Minimum 6-8 års erfaring med udbud og kontrakter gerne med fokus på IT.
- Indgående kendskab til udbudsloven og tilhørende lovgivning.
- Erfaring fra konsulentbranchen, it leverandører eller udbudsfunktioner i det offentlige.
- Forståelse for it-løsninger og evne til at koble tekniske løsninger med forretningsmæssige behov.
- Stærke samarbejdsevner og evnen til at indgå som betroet rådgiver hos kunden
- Høj kvalitet i skriftlighed på både dansk og engelsk.
VIRKSOMHEDSBESKRIVELSE
Devoteam er et førende digitalt konsulenthus repræsenteret i 20 lande primært i Europa, Mellemøsten og Afrika, med +10.000 ansatte. Lokalt i Danmark er de omkring 350 medarbejdere og har to kontorer, ét centralt i København og ét centralt i Aarhus.
De arbejder med kunder både i den private og offentlige sektor. I Danmark er de fordelt på 4 forretningsenheder, der hver især arbejder omkring digital transformation på forskellige måder: Cloud (Google & Microsoft), N Platform (ServiceNow), Digital Impulse (Management Consulting og AI, Blockchain, Metaverse) og Data Driven. Derudover er de strategiske partnere med Google Cloud, Microsoft og ServiceNow.
YDERLIGERE INFORMATION
Rapporterer til: Partner – Sourcing and Vendor Management
Sprog: Dansk og Engelsk
Lønpakke: Attraktiv lønpakke I henhold til kvalifikationer
Tiltrædelse: Snarest mulig
Domicil: København
- Locations
- Devoteam
