Teamleder for Ansættelsesret i CA+
JOBBESKRIVELSE
CA befinder sig i en spændende transformationsproces, hvor organisationen løbende udvikler og udvider sine tilbud til medlemmerne. Med et medlemsgrundlag på over 23.000 i CA+ tilbyder CA allerede rådgivning inden for lønsikring, økonomi, outplacement og advokathjælp. Den stigende efterspørgsel på ansættelsesretlig rådgivning betyder, at området nu er klar til at blive samlet i et internt team, der gradvist kan overtage opgaverne fra eksterne samarbejdspartnere.
Derfor søger CA en erfaren jurist til rollen som Teamleder og spillende træner inden for ansættelsesret. Stillingen kombinerer juridisk rådgivning på højt niveau med ansvaret for at opbygge og lede et nyt team. Samtidig giver rollen en unik mulighed for at præge udviklingen af et område, der får stor strategisk betydning i CA+.
De primære arbejds- og ansvarsområder vil være at:
- Opbygge og lede et helt nyt forretningsområde og team, der gradvist overtager rådgivningen fra eksterne advokatvirksomheder og finde det rette niveau af in- og outsourcing
- Opbygge teamets kompetencer ift. at kunne rådgive medlemmer i ansættelsesretlige spørgsmål, herunder:
- Kontrakter, opsigelser, fratrædelsesaftaler, warrants og optioner
- Korrekt udformning af opsigelsesaftaler i relation til fx lønsikring og dagpengeret
- Behandling og opfølgning på ligebehandlingssager samt samarbejde med eksterne partnere i komplekse sager
- Bidrage til den strategiske udvikling af området i tæt samarbejde med CA’s chefjurist, forsikringschef og den ansvarlige direktør
ØNSKEDE KOMPETENCER OG ERFARING
Vi forventer, at du har en juridisk kandidatgrad og solid erfaring inden for ansættelsesret. En advokatbestalling vil være en fordel, men er ikke et krav. Derudover ser vi gerne, at du har erfaring fra medlemsorganisationer som fagforeninger eller a-kasser, hvor rådgivning af lønmodtagere har været en central del af arbejdet.
Vi lægger vægt på, at du har:
- Minimum fem års erfaring med ansættelsesretlig rådgivning, herunder kontrakter, opsigelser, fratrædelsesaftaler og ligebehandlingssager
- Ledelseserfaring
- Erfaring med rådgivning af lønmodtagere, gerne fra en medlemsorganisation
- Evnen til at skabe tillid og omsætte juridisk rådgivning til konkret medlemsværdi
- Motivation for at tage ejerskab og udvise entreprenørskab i udviklingen af et nyt forretningsområde med fokus på både kvalitet og kommerciel betydning
- Erfaring med advokatsystemer da du selv skal være med til at opbygge sagshåndtering.
VIRKSOMHEDSBESKRIVELSE
CA er en uafhængig a-kasse for højtuddannede inden for kommercielle og forretningsorienterede erhverv. Med næsten 70.000 medlemmer og omkring 90 medarbejdere er CA en veldrevet organisation med stærke værdier og en kultur, hvor ambitioner og trivsel går hånd i hånd.
Gennem søsterforeningen CA+ får medlemmerne adgang til en række supplerende tilbud, der styrker både karriere, økonomi og tryghed.
Som arbejdsplads er CA præget af korte beslutningsveje, høj faglighed og tæt samarbejde på tværs. Medarbejderne deler et stærkt engagement i at udvikle medlemsoplevelsen og levere rådgivning og service på højt niveau.
YDERLIGERE INFORMATION
Rapporterer til: COO
sprog: Dansk og Engelsk
Lønpakke: Attraktiv lønpakke I henhold til kvalifikationer
Tiltrædelse: Snarest mulig
Domicil: Gentofte
- Afdeling
- CA